Jeg har skrevet en bog, som hedder ” Moder Maria`s bog “
Nedenfor kan du se et billede af forsiden, samt læse et uddrag fra bogen.
Moder Maria`s bog
Her er et uddrag fra en af teksterne i bogen.
Blidhed og blødhed er kendetegn for i dag.
Dans en lille stille dans med mig ,
og mærk det Guddommelige i dig.
Det bevæger sig så sagte rundt –
det føles som står det stille et sekund.
Det er så smukt – ja smukkere end sanserne næsten kan klare.
Den rene væren i ingenting.
Mærk dybt i dig selv, og du vil mærke en tomhed –
alt er blevet overflødigt.
Din dans er den som er – i tomhed i intethed.
Det er så ligegyldigt.
Min lille sjæl, du har fået din plads – der hvor du hører til –
i intet – i tomhed.
Der kan du udfolde dig i fulde drag.
Thi der er intet – intet som kan stå i vejen for dig.
Fyld tomrummet ud med alt, hvad du kommer med –
alt det du vil give til denne dejlige verden –
din verden – min verden – alles verden.
Giv til den – hæld ud af din visdom til alle, som kan rumme den.
Så vil også de opleve en ny sol, der stiger op over havet.
En stor lysende sol – som bare er –
minder os om lyset.
Det lys vi kommer fra – det lys vi er –
det lys vi altid har været ,og det lys vi altid vil blive.
Din sol vil danse over himlen – hele året.
Det bliver så smukt – så saligt – så elskeligt.
Ja det bliver så ingen ord findes herfor.
Kun væren er tilbage –
din og min tomme væren –
væren i alting.
Væren i de himmelske højder –
hvor kun kærlighed i sin højeste form findes – er – for dig og mig.
Kom min kære – lad os danse –
livets dans – himlens dans – jordens dans-
så ingen længere kan stoppe os.
Vi bliver et med dansen – et med hinanden – et med os alle.
Kom og vær med.
Moder Maria.